ID Academy <<SelvudviklingMindfulnessMeditationCoachingPsykoterapi

Kære kommende kursist

Underviserne på vores coachuddannelse har alle en årelang erfaring bag sig som coaches. Det er et krav til coaching-underviserne på ID Academy, at de har en både stor og bred erfaring indenfor forskellige aspekter af coaching at dele ud af til dig som kursist.

Samtidigt er de hver især specialister indenfor de områder af coaching og selvudvikling, som de under viser i.

Jeg har personligt håndplukket nogle af dem, som jeg betragter som Danmarks bedste indenfor deres forskellige felter.

Og ikke nok med det. - Underviserne på ID Academy er fremragende formidlere og facilitatorer af gruppeprocesser. Hvad ville det hjælpe, at have en stab af super-coaches på ID Academy's coachuddannelse, hvis ikke de samtidigt var dygtige til at formidle og facilitere de gruppeprocesser, som altid udfolder sig på et uddannelseshold, der arbejder med coaching og personlig udvikling?! -

Og måske allervigtigst, de brænder hver især for netop de emner og værktøjer på vores coachuddannelser, de underviser i.

Det sikrer dig en meget inspirerende undervisning i de forskellige fag og discipliner indenfor coaching.

Med andre ord, jeg er stolt af det team af undervisere, jeg har fået samlet, og som du nu har mulighed for at komme i lære hos.

Læs mere om underviserne på vores coachuddannelse nedenfor:


Ole Vadum Dahl

Uddannelsesleder på ID Academy

PS.

Jeg underviser også selv på den 2-årige ID Lifecoach Uddannelse

Direktør, idéskaber og visionær leder af ID Academy.

Selvudviklingsekspert og trendsetter

Ole Vadum Dahl er en af Danmarks absolut ledende kapaciteter indenfor selvudvikling i Danmark.

I mere end 25 år har han som professionel psykoterapeut, coach og selvudviklingslærer været med til at gøre en positiv forskel i tusindvis af menneskers liv, og han har gennem årene været en af landets mest indflydelsesrige og trendsættende personligheder indenfor både selvudvikling, coaching og psykoterapi.

Leder af Institut for Selvudvikling på ID Academy

Siden 1998 har Ole været primus motor bag ID Academy, der tilbyder anerkendte kurser indenfor selvudvikling og meditation samt uddannelser indenfor psykoterapi og coaching.

Du kan læse meget mere om Ole Vadum Dahl, hans tanker om livet og hans mange kreative projekter på www.vadumdahl.dk


Eller skriv til ham på E-mail: ole@vadumdahl.com

Steen DegnSteen Degn er praktiserende ID-Lifecoach og har arbejdet med coaching gennem mere end 20 år med udgangspunkt i sportsverdenen. Steen har også haft egen klinikvirksomhed indenfor terapi og supervision i mere end 10 år. Han arbejder desuden med kursus- og foredragsvirksomhed indenfor temaer som stress, mentaltræning og relationscoaching.

Steen har en baggrund som lærer og er efterfølgende certificeret ID Psykoterapeut og ID Life coach. Han følger til stadighed uddannelsesforløb og har bl.a. forskellige efteruddannelser indenfor kropsorienterapi. I mange år har han beskæftiget sig med selvudvikling og har bl. a. modtaget undervisning af Jes Bertelsen på vækstcentret.

Steen har hænderne i mulden. Han arbejder for private virksomheder, sportsklubber og nationale idrætsforbund, og han har også arbejdet for Århus Kommunes arbejdsmiljøsektion.

Steen er optaget af at forbinde mentale erkendelser med en kropslig erfaring. Han inddrager således gerne kropsbevidsthed i sin undervisning. Læring gennem den visuelle kanal har også en stor plads i hans hjerte.

Mette FoghMette Fogh er underviser og supervisor på den 2-årige ID Lifecoach Uddannelse.

Mette har fulgt Oles uddannelser fra starten af 90erne og har undervist på flere forskellige ID uddannelser indenfor coaching og selvudvikling siden 2003.

Sideløbende har hun uddannet sig indenfor konfliktløsning, stresshåndtering og essensarbejde og har oprindeligt en læreruddannelse med speciale i religion og filosofi.

Den udogmatiske og integrative grundholdning på ID Academy falder godt i tråd med Mettes behov for at kunne bevæge sig frit imellem forskellige teorier og deres praktiske anvendelse i hendes coaching, supervision og undervisning.

Hendes omdrejningspunkt er at bevidstgøre vores roller og personlighedssider og derigennem opnå en dybere og mere ægte kontakt til os selv - og andre.

Under gruppesupervisionerne i mellem undervisningsmodulerne på lifecoach uddannelsen har Mette et godt øje for den enkelte kursists kvaliteter og kompetencer og støtter op omkring det autentiske og unikke hos hver af de kommende life-coaches.

I undervisningen har hun en dynamisk og struktureret stil, med plads til både latter og dans.

P.t. er Mette ID Academy's repræsentant i Dansk Coaching Råd, der er et nyoprettet forum med fokus på bl.a. etik og standardiseringer inden for coaching og coaching-uddannelser. DCR er det første forsøg på at lave et dansk alternativ til de nuværende udenlandske foreninger.

Brian RønnowBrian Rønnow er en erfaren underviser, med en rig faglig viden inden for psykologi, coaching og selvudvikling.

Brian Rønnow interesserer sig for sammenhængen mellem krop, psyke og sjæl og som underviser i coaching vil han gerne sætte særlig fokus på den helhed.

Han formår desuden med sit, nærvær og sin støttende undervisningsstil at få faglighed og fordybelse til at følges ad på bedste vis.

Brian har en HD i udenrigshandel og har hertil gennem mange år uddannet sig i menneskeligt forandringsarbejde. Han har bl.a. en vejleder-uddannelse, en 4-årig ID psykoterapeut uddannelse og en mangeårig coachuddannelse bag sig.

Sideløbende har Brian fulgt en række spirituelle udviklingsforløb indenfor meditation og essensarbejde, hvoraf flere stadig er i gang.

anette.jpgAnette Graversgård har arbejdet som coach, proces- og udviklingskonsulent i store og mindre organisationer. Hun har en bred erfaring I at arbejde med personlig udvikling - både fra HR-afdelinger og som free-lance konsulent. Hendes baggrund er mange års erfaring fra erhvervslivet og ligeledes adskillige kurser/uddannelser inden for selvudvikling og coaching. Blandt andet NLP-Konsulent, FDZ Zoneterapeut og ID-Coach.

Niklas Thrane
Niklas Thrane
er praktiserende ID Lifecoach og har arbejdet med selvudvikling, terapi og coaching i mere end 10 år.

Som coach har Niklas særlig interesseret sig for emner som vilje og kærlighed og underviser blandt andet i selvledelse på uddannelsen til ID LifeCoach.

Derudover er Niklas optaget af kreativitet, selvudtryk, dans, skrivning, tegning og meditation som udtryks- og udviklingsmåder.

Oprindeligt er Niklas Thrane uddannet Civiløkonom og arbejdede i en årrække med at arrangere konferencer på chefniveau for Dansk erhvervsliv. I 90'erne var Niklas Thrane igangsætter af Danmarks nu største online rådgivning for unge via Ungdommens Røde Kors.

Niklas har tidligere været ansvarlig for den interne og eksterne kommunikation på ID Academy.

jespererik
Jesper Erik er certificeret ID-Psykoterapeut, har adskillige NLP-uddannelser bag sig og har arbejdet med coaching, terapi og selvudvikling i ca. 20 år.

Oprindeligt har Jesper Erik en naturmedicinsk uddannelse og har som sådan både haft egen klinik samt undervist i helsekost hos bl.a. Coop Danmark samt Dansk Supermarked.

Jesper Erik har fungeret som heltids coach, psykoterapeut og leder i misbrugssammenhæng siden 95 og har undervist på utallige ID kurser og Uddannelsesforløb siden 2000.

Ud over at være underviser på vores coachuddannelser, er, er Jesper Erik Nyholm også en del af lærer-teamet på ID Selvudviklingskursus, der er en basisuddannelse i personlig udvikling.

Som coach og terapeut er Jesper Erik især interesseret I emner som sundhed/sygdom, stress og kropsbevisthed / dans. Derudover er Jesper Erik optaget af musik/lyd og dens indflydelse på krop og sjæl.

Uffe ThorsenUffe Thorsen er uddannet ID Lifecoach, Spirituel Coach og Gruppe Coach ved ID Academy. I øjeblikket er han også i fuld gang med at uddanne sig til ID Psykoterapeut.

Uffe har sit eget firma, hvor han praktiserer coaching, konsulent- og kursusvirksomhed både i kommunale institutioner og private firmaer og virksomheder.
Desuden har han en uddannelse indenfor EFT og har i 10 år arbejdet som lærer primært for teenagere.
Han underviser på selvudviklingskurset og coach-uddannelsen, hvor han ligeledes certificerer og giver supervision.

For Uffe er det vigtigt, at coaching og undervisning i coaching giver mening, og at det seriøse og ordentlige godt kan praktiseres med en humoristisk lethed.

Han brænder for at få øje på det positive og lyse bagved hæmmende følelser/overbevisninger ift. coaching, hvor også bevidstgørelse og integration af skyggesider er fuld af muligheder for udvikling.

Kurser og Uddannelser